En healer med begge ben på jorden: 

Min baggrund er 13 år i medicinal-branchen, psykologistudier ved Kbhs Universitet, en uddannelse som komplementærterapeut og behandlererfaring.

Efter et voksenliv som ansat i forskellige firmaer, nåede jeg som halvtredsårig et punkt, hvor jeg både fysisk og psykisk var kørt op i krog.

Kroppen sagde simpelthen stop og reagerede med en depression, der i den sidste ende kostede mig mit job i et velrenommeret medicinalfirma.

På det tidspunkt var jeg begyndt at interessere mig for den alternative verden. Da jeg endvidere havde opdaget, at jeg havde evner for healing, var det naturligt for mig at få en uddannelse som komplementærterapeut®.

Mit udgangspunkt er et holistiske menneskesyn. Krop og sind skal være i balance.

Enhver ubalance betyder fysiske eller psykiske gener, som kan afhjælpes med forskellige teknikker, afhængigt af det enkelte menneske.

Massage og healing er grundpillerne i mit arbejde. De er de redskaber jeg arbejder ud fra, men også samtaleterapi, tarot, den traditionelle kinesiske sundhedsopfattelse og især organkommunikation indgår i den behandlingsvifte jeg har til rådighed gennem min uddannelse, og den erfaring jeg har samlet i mit liv.

Smertebehandling, angsttilstande, stress og depressionslignende ubalancer er nogle af de områder, jeg arbejder med.

Jeg holder desuden foredrag om buddhistisk psykologi, depression og det holistiske menneskesyn.

Målsætningen for mine behandlinger er højnelse af klientens livskvalitet.

Foto: Suste Bonnén